Dansk X-99 Klubs nyheder.Alt var klar, båden søsat og det meste grej ombordKlik her for at redigere. Alt var klar, båden søsat og det meste grej ombord. Familien begyndte så småt at glæde sig til nogle weekendture, og så var det at snebolden begyndte at rulle. Pludselig var der 10, så 15 og så over 20 X-99’ere tilmeldt Palby Fyn cup.
Det var jo helt vildt! Kunne man finde en besætning? Kollegaer blev spurgt, nej alle havde andre planer, og halvdelen af familien gik/læste op til eksamen så heller ingen hjælp at hente her selvom lysten var stor. 10 dage før startskuddet gik, ringede jeg til en sejlerven fra Ærø. Kunne vi stille med et Ærø hold? Indenfor to timer var vi 4, og så manglede vi blot en mere. Sidstemanden var lidt af et sats. Jeg ringede til Flemming Fjord som er tidligere X-99 sejler og som har et CV indenfor 99 klassen som en Hells Angels rocker har i politiets register. Flemming var frisk og meldte sig klar. Vi var fuldtallige om end vi aldrig havde sejlet en sømil sammen og kongstanken om et rent Ærø hold blev skrinlagt. Så begyndte arbejdet! Båden blev tømt igen, bunden frisket op, rig og udstyr blev gennemgået. Der blev stegt frikadeller og bagt pølsehorn købt ind osv. og min hustru rystede på hovedet. Vejrmeldingen blev studeret og vejret var med os! På selve dagen ville vi tidligt ud, vi skulle lige banke rusten af og snakke om opgaverne ombord. Det startede med at vi mistede øverste sejlpind inden storen var helt i top. Jeg havde glemt at sikre den i lommen, heldigvis havde vi en reserve. Det blev til 4 vendinger med genuaen og så var vi klar. Ligesom startskuddet gik satte roret sig fast, det var spilerskødet som vi havde sejlet over. Det havde kilet sig godt og grundigt ind mellem for-roret og skægget. Vi kunne overhovedet ikke hive det fri. Vi endte med at trække det fri ved hjælp af genuaspillet, men for hulen hvor sad det fast. Ved Æbelø gik vi lidt længere ud end de fleste andre 99’ere, det så i begyndelsen ikke ret godt ud, men i løbet af ture over Nordfyn blev humøret langsomt bedre. Ikke at vi var sure og skældte ud ved Æbelø. Det er der nemlig forbud imod ombord på båden. Kun positive meldinger og gode historier er tilladt og historier blev der delt rigeligt ud af med en tidligere PET agent ombord. Straks ved passage af den røde tønde på fynshoved blev spileren sat, vil lå godt fremme i feltet og så frem til at øge farten ned i Storebælt. Fornøjelsen blev kortvarig, netop som genuaen var nede og vi kiggede frem så vi at bådene lå og krydsede 300 meter fremme i meget let luft. DMI havde meldt om dette ”lufthul” gennem flere dage. Man kan ikke andet end få respekt for deres faglighed og præcision. Inden Storebælt havde vi talt om at gå udenom Romsø (der skulle stå lidt mere vind derude jf. DMI) , men på grund af den gode placering i feltet valgte vi at holde os kystnært ned til Kertemindebugten. Vi lå og sloges med Rosa Lux fra Sønderborg som havde allieret sig med en anden X-99 legende, nemlig Johnny Go-Go. Men Rosa Lux var ikke det eneste vi sloges med. Over Nordfyn havde vi nemlig taget en hel del vand ind. Det var skipper der havde glemt at lukke for søventilen til toilettet. Det resulterede i at det meste tøj som var stuvet på dørken var gennemblødt. Alt nattøjet! Heldigvis sejler mine venner fra Ærø normalt rundt i en 11 meter one design (nærmest en stor laserjolle) og eneste kommentar var ”Det har vi prøvet før”. Fra Romsø gik vi næsten direkte ned mod Storebæltsbroen. Nogle søgte ind i bugten og andre tog et større sats og gik langt ud i bæltet og modstrømmen. Uden at have kigget på trackeren efterfølgende vil jeg mene at satset om at gå ud i bæltet betalte sig bedst. Fra Storebæltsbroen til Thurø rev kom og gik vinden i lidt svage pust og det blev tid til at hvile sig lidt inden Svendborgsund. Ved Svendborgsund havde Mille og Swash Buckler trukket fra og lå helt fremme. Vi lå i en tre båds gruppe med Rosa Lux og Maxx fra Svendborg. Ofte var det mindre end 200 meter der skilte os fra hinanden på hele strækningen fra Svendborgsund til Horne land. Der blev kæmpet om hver en meter, og humøret var i top idet vi holdt føringen hele vejen. Ved Horne land dødede vinden igen. Maxx var den første til at bomme ind under land, vi fulgte efter og lidt senere bommede Rosa Lux. Dette skulle vise sig at blive afgørende for resten af sejladsen. Maxx fik NØ vinden først og selvom de blot lå 100 meter fra os trak de tæt på ½ sømil væk inden vi fik gang i båden. Det samme gjorde sig gældende mellem os og Rosa Lux som fik vinden til sidst. Op mod Lillebælt valgte vi at gå indenom Bågø, vi vurderede at dette var eneste mulighed for at hente Maxx. Det gav pote, men ikke helt nok. Maxx var stadig foran ved Fænø. Det gode var at vinden var frisk og vi gik god fart mod Bogense. Ude af tragten løjede vinden igen og det blev til et sidste opgør i den lette luft. Igen fik Maxx vinden først og trak fra. Krydset op mod Bogense var spændende, men Maxx kunne vi ikke hente de gik i mål ca. 2 minutter før os. Tak for kampen til alle X-99’erne. Flot at se så mange både samlet til et stævne og at vi kan sejle uden at nedlægge protester. Særlig tak til Morten og Co. som fik organiseret det hele. Vi ses forhåbentligt igen til næste år. John Morsing X-99 DEN 567 Nyx Kommentarer er lukket.
|
Kategorier
Alle
|