Beretning fra en halv Nordfyns Bank FYN CUP 2025.

​Det er efterhånden blevet en tradition at vi deltager i vores X-99 Voxeværk i Fyn Cup. I år var ingen undtagelse. 

Vejrmeldingerne op til stævnet bød på kulde og en del vind. Niels og jeg tog fra Struer i god tid og med en del natsejlads og oliefyret tændt nåede vi Bogense et par dage før starten på Fyn Cup.

Torsdag aften blæste det ret kraftigt, så vores traditionsrige grill party i X-99 klubben måtte desværre aflyses, så det må vi gøre noget ekstra ud af næste år.

Det bliver fredag og vi gør klar til at sejle ud til vores start. Det blæser stadig en del og vi beslutter at lægge forsigtigt ud, da vi er kun fire mand ombord (Niels, Jens, Bo og jeg).
Vi sætter for første gang i historien to reb i vores storsejl. Det sejler Voxeværk overraskende fint med.

Krydsstart med skiftende vindstyrke og mange vindspring. I betragtning af vi kun er fire mand ombord synes jeg Voxeværk opfører sig fint. Da vi når Tragten i Lillebælt ligger vi stadig fornuftigt i X-99 feltet.
Slæk på, der rebes ud. Der er stadig en del pust. Vi dropper at sætte spiler efter Lillebælt, men sætter fokken på stage. Det går egentligt meget fint, da vinden stadig er frisk.

Sidst på eftermiddagen lægger vinden sig og bådene kommer bagfra med spiler. Noget må gøres, vi er her trods alt for at sejle kapsejlads. Op med spileren. Det går fint et par timer indtil vi nærmer os Svendborgsund. Vi skal have bommet. Vinden tager til igen. Det begynder at puste. Vi er lidt pressede i bomningen. Bomningen gennemføres, men uden den store stilkarakter.
Den foranliggende båd får en opskæring. Vi må undvige. Spileren er endnu ikke rigtigt på plads. Vi får en voldsom opskæring. Vi er ved at have situationen under kontrol. Der kommer endnu et kraftigt vindstød. Voxeværk skærer igen voldsomt op og masten ryger.

Så kom der ro. Ingen panik. Niels var blevet våd, men ellers ingen personskader. Mast og sejl ligger roligt i vandet. Masteenden hviler på søgelænderet. Vi får en kort snak om opgaven. Finder værktøj og begynder at afmontere riggen. Uheldet meldes til Bogense Sejlklub, som sender marinehjemmeværnets følgebåd forbi. Vi bliver enige med hjemmeværnet om at det er forsvarligt at droppe riggen på vores position og de forlader os igen. De er kaldt til en familiebåd, som er sejlet på grund og vores situation er under kontrol.
Vi binder en fender/markeringsbøje i masten. Rig og sejl søsættes stille og roligt på trods af en del søgang.

Vi sejler til Svendborg. Min søn, Michael, har fulgt os på trackeren og er allerede på vej i bil fra Herning.

Oliefyret tændes og vi får en snak om forløbet. Alle er fattede og lettede over der kun er sket materielle skader.
Skipper er altid den sidste som forlader skuden. Jeg bliver tilbage for at få et overblik over skadens omfang. Gasterne kører med Michael forbi Bogense med tracker osv. og derfra til Struer.
​
Lørdag morgen forsøger jeg at ringe til forsikringsselskabets hotline, men da båden ikke er ved at synke, må det vente til mandag. Det piner mig at rig og sejl er efterladt på havets bund.

​Lørdag kigger Lene og Thomas, mine sejlervenner fra Svendborg, forbi. Lene og Thomas har Hanne og jeg kendt en del år igennem X-99 klubben og fra Silverrudder. Vi aftaler at gå ud at spise sammen lørdag aften. Der er ingen grund til at græde alt for længe over spildte master.
Det piner mig at riggen ligger der ude på havets bund. Det er trods alt forholdsvis store værdier.
Vi snakker lidt frem og tilbage om hvordan, vi kan få riggen bjerget. Den bliver ikke bedre at ligge der på havets bund. Masten ligger på 4-5 meters dybde. Jeg har en ide om at vi kan hæve den med nogen store fendere. Masten vejer jo ikke så meget igen. (Mast uden sejl 70 kg). Under snakken kommer ideen om at anvende et par softboards.

Lene og Thomas er gode venner med Philip Cossen fra Silverrudder. Philip har mange kompetencer og et stort hjælper-gen. Philip er fyr og flamme og vil gerne hjælpe.

​Kl. 08.00, søndag morgen, stævner Voxeværk ud på bjærgningsopgave. Lene og Philip sejler i Philips fiskerjolle.
Mastefoden bliver hevet op ved hjælp af skødet, som er bundet mellem mast og fender.

Philip er sej og svømmer ned til toppen af masten med et reb. Bunden af masten bliver bundet under softboardet og sendt agterud samtidig med at mastetoppen bliver hevet op.
Masten ligger nu lige under vandoverfladen og alt bliver forsigtigt skilt ad og bjerget styk for styk. (Spiler, fok og rullesystem, storsejl, kicking, spilerstage, bom og instrumenter i toppen af masten)
Philip kommer op af vandet. Stemningen er god. Oliefyret tændt. Kaffe serveres sammen med Hannes lækre hjemmebagte kanelsnegle.

Da euforien har lagt sig lidt, bugserer Voxeværk sin mast til Rantzausminde. Masten løftes på land ved hjælp af havnens mastekran.
Demontering af fald og wirer kan begynde. I Svendborgsund hviler man ikke laurbærrene.
Efter 5 timers indsats var hele opgaven løst.  Det blev en hyggelig og stemningsfuld aften.  
​
Kæmpestor tak til Philip, Lene og Thomas.

Mandag morgen kontakter jeg mit forsikringsselskab SØASSURANCEN DANMARK. Forsikringsselskabet har ydet en fantastisk indsats. Samme dag sender de en taksator. Båd og udstyr gennemgået. Vi er hurtigt enige om skaden omfang, som er begrænset til mast og storsejl. Tirsdag modtager jeg en rapport til godkendelse. Onsdag på vejen hjem fra Svendborg modtager jeg en skadesopgørelse og igangsætningstilladelse indeholdende tilbud fra de aftalte leverandører.
God service
Lørdag aften kl. 22.45 anløber jeg Struer Havn og modtages med kaffe og kage af gasterne Niels, Jens og Bo. Skippers kone står ligeledes på kajen og tager imod med champagne. Sikke en modtagelse når man tænker på baggrunden.
Er man godt gift og har fantastiske venner? Jeps.
​
Sejlerhilsen fra Voxeværk og Lasse.
Struer Sejlklub.