Referat generalforsamling Dansk X99 klub 2008.

 

 

Tilstede fra bestyrelsen var: Johnny Klindt (311), Jens Haldager (573), Kim Fogde (98), Kim Rasmussen (517) og Sysser (517).

Fremmødte medlemmer var sejlnr. 311, 573, 569, 310, 428, 552, 575, 91, 517.

 

1: Valg af dirigent. Jesper Arentoft (310) blev valgt som dirigent.

 

2: Formandens beretning. Formandens beretning blev godkendt uden større mængde spørgsmål. Der blev bl.a. berettet om den nye bestyrelsesform og arbejdsfordelingen samt hvilke initiativer der var i gang pt. Såsom samarbejde med X79 klubben og opkøb af www.x99.dk

 

3: Fremlæggelse af regnskab. Det var ikke muligt at fremlægge regnskab, da bestyrelsen endnu ikke havde modtaget dette fra Per Jungersen (605). Bestyrelsen ville fremlægge regnskabet på hjemmesiden, hvilket blev godkendt af forsamlingen.

 

4: Indkomne forslag. Bestyrelsen havde fremsat forslag om at købe www.x99.dk af Per (605), der i tidernes morgen havde købt hjemmesiden af båden www for et ikke ubetydeligt beløb. Per havde til bestyrelsen oplyst en købspris på 5000 kr., hvilket er væsentligt mindre end hvad han selv havde købt hjemmesiden for. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt at købe hjemmesiden.

 

5: Fastsættelse af kontingent. Kontingentet fastholdes på nuværende niveau.

 

6: Valg af formand. Johnny Klindt Sørensen (311) blev genvalgt som formand. Der var ikke opstillet modkandidater.

 

7: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. Jens Haldager (573) blev genvalgt til 2 år. Jesper Gyllenborg (312) blev ny-valgt til 2 år. Per Jungersen (605) blev valgt som suppleant til 1 år.

 

8: Valg af revisor og revisorsuppleant. Sysser (517) blev genvalgt som revisor og Jesper Arentoft valgt som revisorsuppleant.

 

9: Vedtægter og klassebestemmelser. Ingen ændringer på forslag.

 

10: Evt. Problematikken ved at sikre masteleverandør blev drøftet, og det blev pålagt bestyrelsen at arbejde hårdt på sagen.

Der blev også drøftet ISAF´s gebyr for deltagelse i VM og hvordan man kan undgå at betale et sådanne uhyrligt stort beløb til ingenting.

Vi talte også om, at tage fat i mange af bådejerne i diverse klubber for at få dem til at støtte op om klubben, således at det ikke bliver en ”københavnerklub”. Evt. 1 års gratis medlemskab til nye medlemmer.

DM 2009 hvor og hvornår. Der var tilfredshed med at afholde DM i august måned og gerne sammen med andre bådklasser specielt X79érne.

Bådmagasinet Cup ønskes planlagt i bedre tid, da der var flere både, der ville deltage, men kunne ikke nå at blive klar med besætning inden sejladsen blev aflyst.

 

                                                                                       22/9-08 Johnny Klindt Sørensen, formand