One Star Challenge

DEN425 1

Alene sejlads er blevet det helt store her de sidste par år med Silverrudder som det helt store trækplaster. I år er der så kommet et nyt stævne på banen, og da transport sejladsen for mit vedkommen var noget kortere en til Fyn, var det da oplagt at melde sig til One Star Challenge (Møn rundt fra Køge) Det lykkedes ovenikøbet at samle 3 andre X-99 til stævnet så intet kunne gå galt.

Desværre meldte de 3 andre fra inden start, og jeg var således den eneste deltager i klassen. Jeg begyndte at kigge lidt på de andre både i min start for at se hvem jeg skulle slås med. De skarpeste konkurrenter så ud til at være en Banner 41 og en 1006. Da starten gik lykkedes det mig at være langt foran dem samtidig med at min spiler kom op, inden de andre krydsede linen. Jeg kunne nu kun vente på at den store Banner kom op til mig, men da han kun havde en genakker, gik han ikke så stærkt på den platte kurs ud til Stevns klint. Ved Klinten var 1006 kommet lidt tættere på mig, men den søgte tættere på land, for at skærer et hjørne, men kom dermed også ind i lidt mere vind skygge fra klinten, og den gled derfor lidt tilbage. Efter en hurtig Spillerbomning, kom vi på en skarp skæring ned over Fakse bugt. Jeg manglede konstant 10 grader i at kunne holde anduvningen til Bøgestrømmen oppe. Kort før anduvningen dør vinden og vender samtidig til kryds. Det var ikke lige det jeg havde håbet på. Min store frygt var netop at jeg skulle krydse gennem Bøgestrømmen, men da vinden var let, var det faktisk ikke det store problem. Jeg var nu også begyndt at hente både som var startet både 1 og 2 timer før mig, og de andre fra min start lå stadig i Fakse bugt, så stemningen var god om bord. Min største bekymring var nu at jeg måske skulle krydse mellem de 4 koste hvor der ikke er plads til at komme uden for renden, men på magisk vis drejede vinden lidt, og jeg kunne holde dem op uden problemer. Efter Dronning Alexandrines bro døde vinden helt, men jeg havde nu fat i nr. 2 og 3 fra forrige start, og kun en seascape 27 fra den start var foran mig, samt nogle enkelte både fra 1. Start. Der var ca. 1 knobs medstrøm og ingen vind, og jeg var spændt på om jeg kunne styre rigtigt gennem S svinget ved Peters værk, men det lykkedes og kort tid efter kom der lidt vind så jeg kunne krydse op mod den lave Farø bro. Efter broen var der flere mulige ruter. Den sikre var at sejle til den markeret rende, men med en topfart på 0,5 knob måtte der tænkes alternativt, og jeg havde på forhånd set at det burde være muligt at sejle tæt rundt om Farø. Dette gik fint og da jeg kom til den høje Farø bro havde jeg øget farten til 1,2 knob, så nu gik det stærkt. Det stoppede dog da jeg lige var kommet igennem broen, for der døde vinden og strømmen førte mig hurtigt tilbage mod en af bropillerene uden styrefart. Jeg besluttede at starte motoren, så jeg hurtigt kunne sætte den i gear, hvis jeg var i fare for at ramme broen. Heldigvis blev det ikke nødvendig da jeg fik styret båden uden om. Jeg prøvede igen at komme igennem broen, men så samtidig en anden båd som drev baglæns igennem i et andet brofag. Dybden sagde 20 meter, så det var ikke lige muligt at ankre. Anden gang gik stort set som første, og jeg indså at jeg skulle blive og vente på at strømmen vendte eller der kom mere vind. Jeg sejlede ud til siden og fandt et sted på 3 meter at droppe ankret. Og besluttede at sove et par timer, da der ikke var lovet noget vind. Da jeg vågnede var den anden båd væk (jeg fandt senere ud af at det var Seascape 27) så den havde åbenbart fundet lidt vind. Der var dog stadig intet vind, og en vejrudsigt så ikke opløftende ud. Jeg kunne regne ud at jeg nok ville komme ud i nat 2 for at kunne komme i mål, og jeg var ingen gang halvvejs. Jeg besluttede at starte motoren og tage den korte vej hjem,der kunne jeg så se hvor langt dem som endnu ikke var vendt om var nået. Først efter 8 timers sejlads kom der lidt vind, så det havde været en lang tur hjem den anden vej rundt. Tilbage i Køge kunne vi se at der stadig var 5 seje sejlere som sejlede om kap, og at den Seascape som jeg havde været oppe ved var en af de første både i løbet. 12 timer senere kom de første i mål og det blev en Albin Express som kom først, 5 min før Seascapen.DEN425 2

Løbet var utroligt godt organiseret, og selv om de fleste havde opgivet, var alle enige om at det var en fantastisk tur, og mange af os har besluttet at vi  gerne vil deltage til næste år. Jeg vil gerne opfordre flere X-99 sejlere til at komme og være med. Det er en fantastisk smuk tur, der er god stemning og en X-99 har potentiale til at blive første båd i mål, samtidig har den en størrelse som gør at den er forholdsvis nem at håndtere alene

Morten Vinther

Den 425

Maxine